MYTEN OM LØVEN
Herakles og den nemeiske løve: myten bag navnet
Myten om Herakles' første storværk, hvorfor den nemeiske løves skind ikke kunne gennembores, og hvordan historien knyttede sig til denne dal på Peloponnes.
Se Nemea-ture på GetYourGuide ↗Det første af de tolv storværker
I den mest kendte version af myten blev Herakles sendt ud for at dræbe den nemeiske løve som det første af tolv storværker pålagt ham af kong Eurystheus, som bod efter at Hera kortvarigt drev ham til vanvid. Løven var ikke noget almindeligt rovdyr — antikke kilder beskriver dens skind som uigennemtrængeligt for bronze, jern og sten, hvilket betød, at Herakles' sædvanlige våben var ubrugelige mod den, før han overhovedet havde fundet udyret. Forskellige gengivelser er uenige om, præcis hvor løven kom fra, og nogle kilder beskriver den som afkom af de monstrøse Typhon og Echidna, sendt for at terrorisere Nemea-dalen og dens hjorde.
Hvorfor han kvalte den med sine bare hænder
Herakles forsøgte efter sigende først med pile og opdagede, at de prellede af mod løvens skind uden at efterlade et mærke, hvilket tvang ham til at ændre plan. Han siges at have sporet løven til en hule med to indgange, forseglet den ene og konfronteret den i mørket på nært hold, hvor han til sidst overmandede og kvalte den med sine bare hænder — rå styrke sejrede, hvor våben havde svigtet. Det er et af de mest genfortalte billeder fra græsk mytologi netop på grund af den improvisation: en helt tvunget til at opgive sine redskaber og vinde kampen med intet andet end sin egen krop.
At flå skindet af den uskinnelige løve
Med løven død stod Herakles over for et nyt problem: intet blad kunne skære gennem dens hud, den samme egenskab, der havde gjort den uovervindelig for konventionelle våben. Antikke kilder fortæller, at han til sidst flåede den ved hjælp af en af løvens egne kløer, det eneste, der var skarpt nok til opgaven. Derefter bar han skindet som kappe og hovedet som en slags hjelm — et udseende, der blev hans faste visuelle kendetegn i græsk kunst fra vasemalerier til skulptur og efter alt at dømme det mest genkendelige attribut hos nogen skikkelse i græsk mytologi, mere endda end hans kølle.
En særskilt myte fra selve legene
Det er værd at være klar over et punkt, der let sløres på stedet: De Nemeiske Leges egen grundlæggelsesmyte er en anden historie — begravelseslegene for det spæde barn Opheltes, dræbt af en slange i den samme dal. Herakles og løven hører til en ældre og særskilt mytisk cyklus, knyttet til denne dal gennem geografien snarere end gennem fælles oprindelse. De to historier deler en kulisse, men ikke en kilde, og antikke tilhørere ville have forstået dem som forskellige fortællinger, der begge tilfældigvis udspillede sig på denne samme strækning af Peloponnes.
Løven blandt stjernerne
Ifølge myten anbragte Zeus den Nemeiske Løve blandt stjernerne, da dens gerning på jorden var fuldført, og gav den et permanent hjem som stjernebilledet Leo — en detalje, der optræder i antik astronomisk litteratur såvel som i poesi, og en af grundene til, at myten havde gennemslagskraft langt ud over Nemea selv. Det er nyttigt at vide, hvis man rejser med børn eller med nogen, der gerne vil have deres mytologi forbundet med noget, de stadig kan pege på: det samme stjernebillede er synligt fra Peloponnes på klare nætter — en af de mere håndgribelige forbindelser mellem den antikke fortælling og den nutidige himmel over ruinerne.
Hvorfor myten stadig former et besøg
Intet af dette er beviselig arkæologi — Herakles-myten er en litterær og religiøs tradition, ikke noget, udgravninger kan bekræfte er sket i netop denne dal. Men tilknytningen er gammel og hænger konsekvent ved Nemea på tværs af antikke kilder, og den er en del af grunden til, at stedet bærer betydning ud over sine sten. Guider og lokal tradition dyrker den med god grund: at stå i den dal, myten nævner, ved siden af et stadion bygget til lege med deres egen særskilte oprindelseshistorie, giver Nemea en dobbelt mytologisk vægt, som få andre græske arkæologiske steder kan gøre krav på.